Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 1639/2023 · Bekendtgørelse for Grønland om indførsel af foder

BEK 1639/2023 Art. 2

Område og definitioner

In forceOfficial text

I bekendtgørelsen forstås ved: 1) Foder (foderstoffer): Alle stoffer eller produkter, herunder fodertilsætningsstoffer, som, uanset om de er uforarbejdede eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til at skulle fortæres af dyr. 2) Fodervirksomhed: Et offentligt eller privat foretagende, som med eller uden gevinst for øje udfører en hvilken som helst aktivitet, der indgår som led i produktion, fremstilling, tilvirkning, opbevaring, transport eller distribution af foder, herunder enhver producent, som producerer, tilvirker eller opbevarer foder til fodring af dyr på den pågældendes egen bedrift. 3) Markedsføring: Besiddelse af foder med henblik på salg, herunder udbydelse til salg eller anden overførsel, som finder sted mod eller uden vederlag, herunder selve salget og distributionen og selve den overførsel, der sker på andre måder. 4) Dyr, der anvendes i fødevareproduktionen: Alle dyr, der fodres, opdrættes eller holdes med henblik på produktion af fødevarer til konsum, herunder dyr, der ikke anvendes til konsum, men som tilhører arter, der normalt anvendes til konsum i EU.