Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 1451/2023 · Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a-kasser m.fl.

BEK 1451/2023 Art. 1

Obligatorisk indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a-kasser, der modtager arbejdsløshedsdagpenge eller dagpenge efter artikel 64 eller 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger

In forceOfficial text

Der indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for medlemmer af en a-kasse, der får udbetalt dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller dagpenge efter artikel 64 eller 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Stk. 2. Der indbetales bidrag for hver time, der udbetales dagpenge for, jf. stk. 1.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter timebidraget i forhold til det årsbidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Årsbidraget udgør 2,13 kr. pr. time.

Stk. 4. For medlemmer, der modtager dagpenge, jf. stk. 1, udgør timebidraget 200 pct. af årsbidraget efter stk. 3, svarende til 4,26 kr. pr. time.