Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 1039/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning 2023

BEK 1039/2023 Art. 21

Ændring af projektet og overdragelse af tilsagn

In forceOfficial text

Landbrugsstyrelsen kan godkende ændring af et tilsagn til et projekt, hvis: 1) projektet i sin ændrede form ville være blevet prioriteret, jf. § 7, og 2) projektet fortsat opfylder kriterierne, jf. § 11, og 3) der ikke ændres på, om projektet gennemføres med eller uden dybdegående jordbearbejdning ved anlæg og pleje af skoven, jf. § 3, stk. 2.

Stk. 2. Dispensation efter § 12, stk. 7, betragtes ikke som en ændring af et projekt.

Stk. 3. Ansøgning om ændring af et tilsagn til et projekt indgives via Tast selv og skal opfylde kravene til ansøgningen fastsat i § 5, stk. 3 og 4. Der kan ikke indsendes en fornyet ansøgning om ændring af tilsagn, hvis en tidligere ansøgning ikke er færdigbehandlet.

Stk. 4. Ansøgning om ændring af et tilsagn til et projekt skal godkendes af Landbrugsstyrelsen, dog må ændring af et projekt påbegyndes for egen regning og risiko, inden ændringen er godkendt.

Stk. 5. Ansøgning om ændring af et tilsagn til et projekt skal være modtaget senest den 10. april 2025.

Stk. 6. Projektarealet kan ikke udvides, og tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af et projekt.