Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 900/2023 · Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser

BEK 900/2023 Art. 2

Anvendelse og definitioner

In forceOfficial text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) STCW-konventionen og -koden: Den internationale konvention og tilhørende kode om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold, med senere ændringer. 2) STCW-F-konventionen: Den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold for personel i fiskeskibe, med senere ændringer. 3) Længden (L) af fiskeskibe: Længden (L) i overensstemmelse med definitionen heraf i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E eller bekendtgørelse om mindre erhvervsfartøjers og lastfartøjers bygning og udstyr m.v. 4) Dualtjeneste: Kombineret dæks- og maskintjeneste. 5) Sønæringsbevis: Bevis, der er udstedt og påtegnet til skibsførere, officerer eller GMDSS-radiooperatører, og som giver sønæringsrettigheder i henhold til reglerne i STCW-konventionens kapitel II, III og IV. Endvidere omfattes beviser udstedt til skibsførere, officerer og radiooperatører i fiskeskibe, bevis som skibskok, bevis som færgenavigatører eller færgeskipper og beviser udstedt i medfør af § 50, stk. 1. 6) Kvalifikationsbevis: Bevis, bortset fra et sønæringsbevis, som erklærer, at de relevante krav til træning, kompetencer eller fartstid i henhold til reglerne i STCW-konventionen er opfyldt, og duelighedsbevis i motorpasning. 7) Søgående skib: Et skib, der anvendes i fart uden for havne, åer, søer eller lignende beskyttede farvande, herunder handelsskibe, fiskeskibe og Søværnets skibe. 8) Godkendt uddannelsesbog: En uddannelsesbog godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet eller den maritime uddannelsesinstitution, hvor man som studerende eller elev har gennemført sin uddannelse.