Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 648/2023 · Bekendtgørelse om teknisk certificering og servicering af vindmøller m.v.

BEK 648/2023 Art. 21

Ejers pligt til servicering af vindmølle

In forceOfficial text

I forbindelse med hver service, jf. §§ 17 og 18, af vindmøller med et rotorareal på over 40 m 2 skal der udarbejdes en rapport, som skal sendes til ejeren af vindmøllen umiddelbart efter, servicen er udført.

Stk. 2. Den virksomhed, der udfører service, skal opbevare rapporterne i 5 år.

Stk. 3. Ejeren af vindmøllen skal opbevare de tilsendte rapporter i 10 år.

Stk. 4. Gennemført service af en vindmølle med rotorareal på over 40 m 2 samt dato for næste service af vindmøllen skal indberettes digitalt til Energistyrelsen på vegne af ejeren af vindmøllen umiddelbart efter gennemførelsen af service af den virksomhed, der har gennemført servicen, jf. dog stk. 5. For ejere eller personer med godkendelse til at udføre service efter § 20 skal indberetningen af service enten foretages digitalt eller foretages via blanket stillet til rådighed på Energistyrelsens hjemmeside. Indberetningen skal opfylde de krav, der fremgår af bilag 5.

Stk. 5. For vindmøller udstyret med tekniske løsninger, der entydigt indikerer, hvornår næste servicebesøg skal gennemføres, skal servicevirksomheden minimum én gang årligt indberette at have gennemgået den tekniske løsnings indikationer om behov for service og eventuelt dato for servicebesøg.

Stk. 6. Øvrig vedligeholdelse, reparation og forbedringer og lign. skal ikke indberettes, jf. dog § 15, stk. 1, nr. 1 og 2 og § 24.

Stk. 7. Service skal indberettes til Energistyrelsen, så længe vindmøllen ikke er afmeldt i Energistyrelsens stamdataregister ifølge bekendtgørelse om stamdataregistret for elproducerende anlæg m.v.