Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 577/2023 · Bekendtgørelse om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber

BEK 577/2023 Art. 21

Værdiopgørelse og afskrivning m.v.

In forceOfficial text

Aktiver, som er etableret af hensyn til tredjemand og som er betalt af denne, anses som straksafskrevet og indgår ikke i gasdistributionsselskabets fremadrettede forrentningsgrundlag. Ændringer af aktiver, som sker af hensyn til tredjemand, og som er betalt af denne, anses ligeledes som straksafskrevet og indgår ikke i gasdistributionsselskabets fremadrettede forrentningsgrundlag. Såfremt et aktiv betalt af tredjemand erstatter et eksisterende aktiv, som samtidig skrottes, kan gasdistributionsselskabet dog vælge, at det nye aktiv indgår i gasdistributionsselskabets fremadrettede forrentningsgrundlag. I dette tilfælde indgår det nye aktiv i beregningsmæssig henseende i gasdistributionsselskabets afskrivningsgrundlag med en værdi, svarende til det skrottede aktivs restværdi, og med en afskrivningsperiode svarende til det, der ville have været det skrottede aktivs resterende afskrivningsperiode. Gasdistributionsselskabet meddeler sin beslutning til Forsyningstilsynet senest ved indsendelse af reguleringsregnskabet for året, hvor anlægget erstattes og skrottes.

Stk. 2. Aktiver, der betales af tredjemand, holdes regnskabsmæssigt adskilt fra gasdistributionsselskabets øvrige aktiviteter. Det gælder også indtægter og omkostninger i forbindelse hermed.

Stk. 3. Såfremt der alene er tale om delvis omkostningsdækning fra tredjemand, skal der være regnskabsmæssig adskillelse mellem de dele af aktivet, der betales af tredjemand, og resten af aktivet.

Stk. 4. Såfremt der er tale om delvis omkostningsdækning fra tredjemand, skal dette fremgå af aftalen, jf. stk. 1.

Stk. 5. Indtægter fra tredjemand til dækning af driftsomkostninger modregnes i gasdistributionsselskabets driftsomkostninger.