Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 506/2023 · Bekendtgørelse om tilskud m.v. til institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.v.

BEK 506/2023 Art. 6

Tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse bortset fra tidligere amtskommunale social- og sundhedsskoler, der er overgået til selveje pr. 1. januar 2007

In forceOfficial text

Særligt tilskud til færdiggørelse af uddannelse (færdiggørelsestaxameter) ydes på grundlag af antal elever, lærlinge eller studerende, der i finansåret afslutter deres uddannelse efter regler fastsat i medfør af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om erhvervsuddannelser eller lov om de gymnasiale uddannelser. Ved erhvervsuddannelserne udløser færdiggørelse af såvel grundforløb som hovedforløb tilskud, dog ikke hovedforløb, der afsluttes i skoleoplæring.

Stk. 2. Institutionerne ydes forskud på 1/12 af den i den sidste finansår indberettede færdiggørelsestaxameterudløsende aktivitet som acontobeløb pr. måned. Afregning sker på grundlag af indberetninger af oplysninger om færdiggørelse i finansåret.