BEK 1654/2022 Art. 3
Definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Affald: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen. 2) Affald af motordrevne køretøjer: Affald af motordrevne køretøjer, herunder alle komponenter, delkomponenter og materialer, som indgår i køretøjet på bortskaffelsestidspunktet. 3) Behandling: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen. 4) Bil: Som defineret i færdselsloven. Biler inddeles i personbiler, jf. nr. 26, og varebiler, jf. nr. 33. 5) Bortskaffelse: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen. 6) Bringe i omsætning: Første gang et produkt i erhvervsøjemed gøres tilgængeligt på det danske marked, jf. nr. 15. 7) Oplysninger om demontering: Alle informationer, der er nødvendige til korrekt og miljøvenlig behandling af et udtjent køretøj. 8) Det digitale system: Det elektroniske sagsbehandlingssystem, som stilles til rådighed af Dansk Producentansvar, til brug for blandt andet registrering af køretøjer til affaldshåndtering, udstedelse af skrotningsattest og udbetaling af skrotningsgodtgørelse. 9) Distributør/Forhandler: Enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, der gør køretøjer tilgængelige på markedet. En distributør/forhandler kan samtidig være producent i den i nr. 27 anførte betydning. 10) Farligt stof eller blanding: Et stof, som opfylder kriterierne for en af følgende fareklasser eller farekategorier som anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger: a) Fareklasse 2.1-2.4, 2.6 og 2.7, 2.8 type A og B, 2.9, 2.10, 2.12, 2.13 kategori 1 og 2, 2.14 kategori 1 og 2, 2.15 type A-F. b) Fareklasse 3.1-3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel funktion og forplantningsevnen eller for udviklingen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10. c) Fareklasse 4.1. d) Fareklasse 5.1. 11) Forberedelse med henblik på genbrug: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen. 12) Forebyggelse: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen. 13) Genanvendelse: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen. 14) Genbrug: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen. 15) Gøre tilgængeligt på markedet: Enhver levering af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på det danske marked som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag. 16) Håndtering: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen. 17) Impermeabelt areal: Et område med en tæt belægning, der kan modstå påvirkning fra væsker, uden fare for nedsivning til jord og grundvand. 18) Knallert: Som defineret i færdselsloven. 19) Kollektiv ordning: En juridisk person som sikrer kollektiv opfyldelse af udvidet producentansvar på vegne af dets medlemmer. 20) Køretøj: Person- eller varebil, som defineret i nr. 26 og nr. 33, og som er omfattet af det udvidede producentansvar. 21) Motorcykel: Som defineret i færdselsloven. 22) Motordrevet køretøj: Som defineret i færdselsloven. Motordrevne køretøjer inddeles i motorkøretøj, motorcykel, knallert, traktor og motorredskab. 23) Motorredskaber: Som defineret i færdselsloven. 24) Nyttiggørelse: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen. 25) Oplagringsplads, herunder også midlertidig oplagring: En oplagringsplads er et areal, hvor udtjente køretøjer opbevares inden de behandles eller et areal hvor køretøjerne midlertidigt opbevares indtil de bliver transporteret til en registreret affaldsbehandler. 26) Personbil: Biler, der er indrettet til at benyttes til befordring af højst 9 personer føreren medregnet (personbil M1). 27) Producent: Køretøjets fabrikant eller den importør, der erhvervsmæssigt har indført køretøjet i Danmark, uanset om denne er etableret i Danmark, en anden EU-medlemsstat, eller et tredjeland. 28) Registreret affaldsbehandler: Enhver virksomhed, der er registreret hos Miljøstyrelsen efter § 8. 29) Repræsentant: En fysisk eller juridisk person, der er bemyndiget til at repræsentere en producent, jf. lovens § 9 y, stk. 1 og 2, og er registreret i henhold til §§ 48 og 49. 30) Shredderanlæg: Et anlæg, der er godkendt til at neddele eller fragmentere udtjente køretøjer. 31) Traktor: Som defineret i færdselsloven. 32) Udtjent køretøj og udtjent motordrevet køretøj: Køretøj, jf. nr. 19, og motordrevet køretøj, jf. nr. 32, der er affald i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. 33) Varebil: Biler, der er indrettet til at benyttes til godsbefordring, og som har en tilladt totalvægt på ikke over 3500 kg (varebil N1).