BEK 1552/2022 Art. 29
Driftstilskud
Ved driftstilskud over 100.000 kr. skal de faglige udvalg udover ledelseserklæring indsende et regnskab for anvendelse af tilskuddet. Regnskabet udarbejdes enten som 1) særskilt regnskab for det enkelte faglige udvalg eller 2) for de faglige udvalg, som indgår i sekretariatsfællesskaber, et samlet regnskab for udvalgene, men med noter, der viser specifikation på de enkelte faglige udvalg. Dette indebærer, at der også skal aflægges regnskab for faglige udvalg, der ikke modtager driftstilskud over 100.000 kr., hvis udvalget indgår i sekretariatsfællesskabet.
Stk. 2. Faglige udvalg, der indgår i sekretariatsfællesskaber, kan frit vælge at udarbejde regnskabet efter stk. 1, nr. 1 eller 2.