BEK 1533/2022 Art. 3
Hvis forurettede i en sag som nævnt i § 2, stk. 1, forventes at skulle afgive forklaring som vidne i retten, skal der i forbindelse med den første afhøring af forurettede eller snarest herefter udpeges en kontaktperson for forurettede hos politi eller anklagemyndighed.
Stk. 2. I andre sager, hvor forurettede forventes at skulle afgive forklaring som vidne i retten, kan der udpeges en kontaktperson for forurettede, hvis forurettede efter sagens karakter skønnes at kunne få behov for yderligere vejledning fra politiet eller anklagemyndigheden end nævnt i § 1.
Stk. 3. En kontaktperson som nævnt i stk. 1 og 2 skal hjælpe og støtte forurettede, når forurettede henvender sig til politiet eller anklagemyndigheden.