Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 1129/2022 · Bekendtgørelse om fornyelse af bymidter

BEK 1129/2022 Art. 3

In forceOfficial text

Kommunalbestyrelsen i de ansøgningsberettigede kommuner kan ansøge Bolig- og Planstyrelsen om at få del i den samlede statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter, jf. § 2, stk. 2. Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker en mindre del end kommunens andel af den statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter, angives det i ansøgningen, jf. § 4, stk. 1.

Stk. 2. Ansøgninger om at få del i den samlede udgiftsramme til fornyelse af bymidter skal hvert finansår indsendes til Bolig- og Planstyrelsen senest den 1. februar i det enkelte finansår, jf. dog stk. 4. Er den 1. februar en lørdag eller søndag, udskydes fristen til den førstkommende hverdag. Bolig- og Planstyrelsen kan under særlige omstændigheder dispensere fra fristen i 1. pkt.

Stk. 3. Kommunen skal i ansøgningen angive, i hvilke byer tiltagene påtænkes gennemført.

Stk. 4. Ansøgninger om at få del i den samlede udgiftsramme til fornyelse af bymidter for finansåret 2022 skal indsendes til Bolig- og Planstyrelsen senest den 1. oktober 2022.