Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 1103/2022 · Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

BEK 1103/2022 Art. 3

Bestyrelsens opgaver og ansvar

In forceOfficial text

Bestyrelsen skal som led i varetagelsen af den overordnede og strategiske ledelse af virksomheden 1) træffe beslutning om virksomhedens forretningsmodel, herunder målsætninger for de forhold, der er nævnt under § 2, stk. 1, nr. 1-5, 2) på grundlag af forretningsmodellen træffe beslutning om virksomhedens politikker, jf. § 4, 3) løbende, dog mindst én gang om året, foretage en vurdering af virksomhedens enkelte og samlede risici, jf. § 5, herunder tage stilling til, om risiciene er acceptable, 4) vurdere og træffe beslutning om virksomhedens budgetter, kapital, likviditet, væsentlige dispositioner, særlige risici og overordnede forsikringsforhold, 5) vurdere om direktionen varetager sine opgaver på en betryggende måde og i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker samt retningslinjerne til direktionen, 6) vurdere om virksomheden har en klar organisatorisk struktur med en veldefineret ansvarsfordeling under hensyntagen til virksomhedens forretningsmodel og risikoprofil, 7) træffe beslutning om frekvensen for og omfanget af direktionens rapportering og information til bestyrelsen således, at bestyrelsen har et indgående overblik over virksomheden og dens risici, og at rapporteringen i øvrigt er fyldestgørende for bestyrelsens arbejde, 8) løbende og mindst én gang om året træffe beslutning om virksomhedens individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 2, og § 126 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og § 120, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, 9) tilrettelægge sit arbejde således, at ledelsen af virksomheden er betryggende, jf. bilag 6, 10) vurdere, om virksomheden har en betryggende offentliggørelses- og kommunikationsproces, 11) godkende den rapport, som direktionen har pligt til at udarbejde med en opgørelse og vurdering af virksomhedens likviditetsposition og likviditetsrisici, jf. § 8, stk. 9, og 12) vurdere og godkende virksomhedens it-strategi, jf. bilag 5.

Stk. 2. Bestyrelsen skal sikre, at den har det fornødne informationsgrundlag til at træffe beslutninger som nævnt i stk. 1.