Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 1101/2022 · Bekendtgørelse om administration af tilskud fra Fonden for Retfærdig Omstilling

BEK 1101/2022 Art. 13

Kontrol og revision

In forceOfficial text

Repræsentanter fra Europa-Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret, Rigsrevisionen og Erhvervsstyrelsen eller den, styrelsen bemyndiger dertil, kan på stedet kontrollere forvaltnings- og kontrolsystemer hos de offentlige eller private juridiske enheder, der i henhold til § 8, stk. 2, i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling er bemyndiget til at varetage regnskabsfunktionen og forvaltningsmyndighedsopgaver eller til at fungere som forvaltningsmyndighed, og om de overholder de gældende regler.

Stk. 2. Repræsentanter fra Europa-Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret, Rigsrevisionen og Erhvervsministeriet eller den, ministeriet bemyndiger dertil, kan på stedet kontrollere Erhvervsstyrelsens forvaltnings- og kontrolsystemer, og om styrelsen overholder de gældende regler.

Stk. 3. Ved kontrollen skal al relevant dokumentation, herunder rapporter, regnskabsmateriale og kontrolbilag, stilles til rådighed.