Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 1015/2022 · Bekendtgørelse om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrative behandling af sager om benådning (udsættelses- og benådningsbekendtgørelsen)

BEK 1015/2022 Art. 2

Udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf

In forceOfficial text

Tilladelse til udsættelse betinges af, at den dømte ikke begår strafbart forhold, ligesom udsættelse endvidere kan betinges af, at den dømte i øvrigt overholder fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 13, stk. 1.

Stk. 2. Udsættelsen skal være begrænset til et bestemt tidsrum (udsættelsesperioden), jf. dog § 4. Hvis en tilladelse til udsættelse medfører, at en del af fængselsstraffen fuldbyrdes særskilt (opdeling), skal tilladelsen indeholde oplysning om varigheden af den første del af fængselsstraffen.

Stk. 3. Udsættelse gives enten til det tidspunkt efter udløbet af udsættelsesperioden, hvor pladsforholdene i afsoningsinstitutionen tillader, at indkaldelse til afsoning finder sted, eller til en bestemt dato, men kun hvis ganske særlige hensyn taler derfor.