Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 1015/2022 · Bekendtgørelse om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrative behandling af sager om benådning (udsættelses- og benådningsbekendtgørelsen)

BEK 1015/2022 Art. 15

Benådning i særlige tilfælde

In forceOfficial text

Politidirektøren eller kriminalforsorgsområdet skal tage spørgsmålet om eventuel benådning op til overvejelse, hvis 1) den dømte er på fri fod, 2) der er gået 1 år og 6 måneder fra det tidspunkt, hvor fængselsstraffen kunne fuldbyrdes (fuldbyrdelsesordre), og den dømte i det nævnte tidsrum ikke er blevet straffet for et ikke bagatelagtigt forhold, og 3) den dømte stadig ikke er blevet indkaldt til udståelse af fængselsstraffen.

Stk. 2. Politidirektøren og kriminalforsorgsområdet afgiver en udtalelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen om, hvorvidt den dømte bør benådes.

Stk. 3. Ved beregningen af det tidsrum, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, medregnes ikke den tid, hvor 1) ansøgning om udsættelse eller benådning fra den dømte har haft eller været tillagt opsættende virkning, 2) der har foreligget hindringer for indkaldelse, som skyldes den dømtes forhold, eller 3) fuldbyrdelsen har været tilladt udsat.