Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 1005/2022 · Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelse (SPS-bekendtgørelsen)

BEK 1005/2022 Art. 2

Støtteberettigede uddannelsessøgende og støtteformer m.m.

In forceOfficial text

Uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3, har ret til specialpædagogisk støtte til uddannelse i et andet EU-eller EØS-medlemsland end Danmark, når den uddannelsessøgende, opfylder en af følgende betingelser: 1) Har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet. 2) Er familiemedlem til en EU/EØS-statsborger, der har bopæl i et andet EU- eller EØS-land end Danmark, og a) samtidig har været arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark i mindst 5 år inden for de sidste 7 år forud for ansøgningstidspunktet, eller samlet set har haft betydelig tilknytning til det danske arbejdsmarked i en betydelig periode, og b) fortsat er eller har bevaret status som vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten. 3) Har gået i skole i Danmark i en betydelig periode. 4) Har familiemedlemmer i Danmark, ud over de familiemedlemmer, der forsørger den uddannelsessøgende, og den uddannelsessøgende har haft nær kontakt med disse i en betydelig periode. 5) Har haft betydelige økonomiske bånd til Danmark i en betydelig periode. 6) Har haft arbejde i Danmark af et vist omfang og i en betydelig periode. 7) Har betydelig tilknytning til Danmark på baggrund af mindst et af kriterierne i nr. 3-6, uden dog at opfylde kriteriet, og har betydelige danskkundskaber.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for uddannelsessøgende, der ikke er registreret i CPR som udrejst, jf. § 24, stk. 5 og 6, i lov om Det Centrale Personregister.