BEK 940/2022 · Bekendtgørelse om beskatning af søfolk
BEK 940/2022 Art. 2
Ved bedømmelsen af, om lønmodtageren er ansat på sædvanlige forhyringsvilkår, jf. sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 3, lægges der vægt på, om lønmodtageren er ansat på løn- og arbejdsvilkår svarende til dem, som gælder efter kollektive overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter for arbejde af den pågældende karakter, og at forhyringsvilkårene i det hele taget svarer til sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår for ansatte med samme anciennitet.
Stk. 2. Ved bedømmelsen af, om betingelsen om mulighed for overnatning på sædvanlig bopæl er opfyldt, jf. sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra e, lægges der vægt på, om lønmodtageren med hensyn til afstanden mellem bopæl og det sted, hvor skibet lægger til, har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.