Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 2659/2021 · Bekendtgørelse om vederlagsordningen for eksemplarfremstilling til privat brug

BEK 2659/2021 Art. 1

In forceOfficial text

Anmeldte virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører lagringsmedier, jf. ophavsretslovens § 41, stk. 1, jf. § 39, stk. 1, skal opgøre det vederlagspligtige antal lagringsmedier efter type, der hver måned er udleveret fra virksomheden, senest ved udgangen af den følgende måned, medmindre andet er aftalt med Copydan KulturPlus. Opgørelsen sker via Copydan KulturPlus’ selvbetjeningsfunktion.

Stk. 2. Opgørelsen skal indeholde en angivelse af det vederlagspligtige beløb i hele kroner.

Stk. 3. Opgørelsen skal omfatte ethvert vederlagspligtigt lagringsmedie, jf. ophavsretslovens § 40, stk. 1, der i perioden er udleveret fra virksomheden, uanset om lagringsmedierne er udleveret med eller uden modydelse, er solgt på prøve eller udleveret i konsignation og lignende. Opgørelsen skal endvidere omfatte lagringsmedier, der er udtaget til brug i virksomheden.