Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 2336/2021 · Bekendtgørelse om oprettelse og drift af selskabet, der etablerer og driver Ydelsesrefusion, og om selskabets opgaver m.v.

BEK 2336/2021 Art. 2

Selskabets opgaver

In forceOfficial text

Selskabet skal som led i etablering, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af Ydelsesrefusion: 1) Udarbejde kravspecifikation for Ydelsesrefusion samt for alle ændringer og nye systemkomponenter, nødvendige støttesystemer og snitflader. 2) Etablere og varetage kontrakter og øvrige aftaler om etablering, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af Ydelsesrefusion. 3) Sikre fornødne testprocedurer, herunder prøveplaner, forud for idriftsættelse af alle systemkomponenter. 4) Etablere administrative, systemmæssige og it-sikkerhedsmæssige kontrolrutiner, der i videst muligt omfang sikrer mod fejl i forbindelse med drift og brug af Ydelsesrefusion.

Stk. 2. Selskabet skal med passende mellemrum sende selskabets opgaver vedrørende Ydelsesrefusion, der kan udføres af eksterne leverandører, i udbud, jf. § 17, stk. 1, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.

Stk. 3. Selskabet skal sende kravspecifikationer, jf. stk. 1, nr. 1, og ændringer, der har bredere samfundsmæssige og politiske konsekvenser og betydning, til godkendelse af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.