Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 2311/2021 · Bekendtgørelse om den grundlæggende maritime uddannelse (GMU)

BEK 2311/2021 Art. 13

Adgang og optag

In forceOfficial text

Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger efter regler fastsat i denne bekendtgørelse, jf. dog § 14.

Stk. 2. En ansøger kan optages, hvis 1) ansøgeren har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens 9. eller 10. klasseprøver eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve, eller hvis 2) den ansøgte uddannelsesinstitution ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en samtale og eventuelt en prøve vurderer, at ansøgeren kan gennemføre uddannelsen.

Stk. 3. Hvis ansøgeren søger om optagelse til påbegyndelse senest i august måned året efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, skal ansøgeren tillige have gennemført grundforløbets 1. del i henhold til lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 4. Adgang til den grundlæggende maritime uddannelse forudsætter, at ansøgeren er 1) fyldt 17 1/2 år, 2) i besiddelse af et sundhedsbevis, der er gyldigt for den tjeneste, som kvalifikationsbeviset giver ret til, og 3) skikket til udkig.

Stk. 5. En ansøger, der har indgået en uddannelsesaftale med et rederi om uddannelsesforløbet, kan optages på uddannelsen uanset bestemmelserne i stk. 2, stk. 3, og stk. 4, nr. 1, såfremt ansøgeren er fyldt 16 år.

Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 2 og stk. 4, nr. 2, kan en ansøger optages, såfremt ansøgeren har et gyldigt sundhedsbevis, der er gyldigt for den tjeneste, som uddannelsen berettiger til, og har 1) kvalifikationsbevis som ubefaren skibsassistent, 2) kvalifikationsbevis som skibsassistent med svendebrev, 3) kvalifikationsbevis som befaren skibsassistent, 4) en uddannelse som kystskipper, eller 5) en uddannelse som fiskeskipper af 3. grad.

Stk. 7. En person, som optages på uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad, kan samtidig deltage i den del af den grundlæggende maritime uddannelse, der er rettet mod kystskippere, jf. bilag 6, uanset om fornøden fartstid i handelsskibe er erhvervet.