Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 2272/2021 · Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på deltid

BEK 2272/2021 Art. 2

Anvendelsesområde

In forceOfficial text

Universitetet kan som deltidsuddannelse udbyde følgende forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter: 1) Masteruddannelse. 2) Anden efter- og videreuddannelse. 3) Supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav til akademisk overbygningsuddannelse og kandidatuddannelse. 4) Heltidsuddannelse tilrettelagt på deltid. 5) Enkeltfag. 6) Fagspecifikke kurser.

Stk. 2. Universitetet kan tilbyde masteruddannelse som regulerede eller fleksible forløb, jf. lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Stk. 3. Udbud af uddannelse efter stk. 1, nr. 1, for så vidt angår regulerede forløb, skal godkendes af Akkrediteringsrådet, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Udbud af uddannelse efter stk. 1, nr. 2, der giver den studerende en selvstændig erhvervskompetence, skal godkendes af Akkrediteringsrådet. Udbud af uddannelse efter stk. 1, nr. 2, der ikke giver den studerende en selvstændig erhvervskompetence, samt udbud af uddannelse efter stk. 1, nr. 3, skal godkendes af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.