Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 1030/2021 · Bekendtgørelse om registreringsafgift

BEK 1030/2021 Art. 8

Afgiftsfritagelse af motorkøretøjer, der medbringes fra Færøerne eller Grønland, jf. registreringsafgiftslovens § 3, stk. 1

In forceOfficial text

Skatteforvaltningen kan efter ansøgning midlertidigt afgiftsfritage motorkøretøjer, der af danske statsborgere, herunder færinger og grønlændere, medbringes ved tilflytning fra Færøerne eller Grønland.

Stk. 2. Afgiftsfritagelse kan ske, hvis følgende betingelser opfyldes: 1) Tilflytteren skal inden for de sidste 12 år have opholdt sig i mindst 5 år på Færøerne eller i Grønland. 2) Køretøjet skal være benyttet af tilflytteren på Færøerne eller i Grønland i mindst 1 år umiddelbart forud for indtræden af pligten til at lade køretøjet registrere i Køretøjsregisteret. 3) Opholdet her i landet må ikke overstige 3 år. 4) Der skal være betalt afgift af køretøjet på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 3. Tilladelsen omfatter kun det køretøj, som er medbragt ved tilflytningen.

Stk. 4. Overskrides det tidsrum, tilladelsen er givet for, eller afhændes motorkøretøjet, forfalder afgiften med det beløb, der skulle have været betalt på tidspunktet for registreringspligtens indtræden.

Stk. 5. Køretøjet må her i landet kun benyttes af tilflytteren og af personer, der tilhører dennes husstand.