Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 1030/2021 · Bekendtgørelse om registreringsafgift

BEK 1030/2021 Art. 23

Afgift af køretøjer, der genopbygges, jf. registreringsafgiftslovens § 7

In forceOfficial text

Inden skadesopgørelsen afsluttes, undersøger taksator, om køretøjets stelnummer er tydeligt og ubeskadiget, eller om det skal genihugges. Taksator påfører skadesopgørelsen oplysning om undersøgelsens resultat. Skal genihugning ske, kan denne udføres af reparatøren under kontrol af taksator, jf. registreringsafgiftslovens § 24, stk. 3.

Stk. 2. Når genopbygningen er fuldført, men inden lakering finder sted, foretager taksator eftersyn af køretøjet og gennemgår den stedfundne genopbygning.

Stk. 3. Finder taksator, at genopbygningen er sket i overensstemmelse med skadesopgørelsen, forsyner taksator skadesopgørelsen med følgende underskrevne påtegning og ophæver skadesblokeringen i Køretøjsregisteret: »Motorkøretøjet er dags dato undersøgt. Genopbygningen er gennemført i overensstemmelse med foranstående skadesopgørelse. De på grundlag af nye reservedele opgjorte samlede reparationsomkostninger overstiger ikke det for afgiftsfri reparation fastsatte maksimumsbeløb. Motorkøretøjets stelnummer – forefindes uændret. – er genindhugget.«

Stk. 4. Finder taksator, at genopbygningen ikke er udført i overensstemmelse med skadesopgørelsen, forelægges spørgsmålet om afgiftspligt for Skatteforvaltningen til afgørelse.