BEK 1017/2021 Art. 7
Ansøgning om tilskud og indberetning af oplysninger
Ansøgning skal indgives til Bolig- og Planstyrelsen på et ansøgningsskema, der udarbejdes af Bolig- og Planstyrelsen.
Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af den planlagte brug af valgbusser i kommunen, herunder af, hvordan projektets formål og målgruppe falder inden for puljens formål og målgruppe, jf. §§ 2 og 3. Ansøgningen skal vedlægges et budget, jf. § 8. Med ansøgningen skal ansøgeren bekræfte, at valgbussen indrettes og bemandes i overensstemmelse med gældende lovgivning og retningslinjer for afgivelse og håndtering af brevstemmer.
Stk. 3. Bolig- og Planstyrelsen kan til enhver tid anmode om yderligere dokumentation i forbindelse med behandlingen af en ansøgning.