Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 994/2021 · Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for akvakulturvirksomheder

BEK 994/2021 Art. 2

Anvendelsesområde og definitioner

In forceOfficial text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Akvakulturvirksomhed: Virksomheder som er godkendt efter artikel 176, stk. 1, artikel 177, artikel 178, litra a eller artikel 179, litra a i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«). 2) Virksomhed: Lokalitet, struktur eller i tilfælde af frilandsopdræt omgivelser eller sted, hvor der midlertidigt eller permanent holdes dyr eller opbevares avlsmateriale, bortset fra a) husstande, hvor der holdes selskabsdyr og b) dyrlægepraksisser eller -klinikker. 3) Akvakultur: Opdræt af akvatiske dyr, hvor dyrene forbliver en eller flere fysiske eller juridiske personers ejendom i alle opdræts- eller dyrkningsfaserne, indtil de er høstet, bortset fra høst eller fangst med henblik på konsum af vildtlevende akvatiske dyr, der efterfølgende holdes midlertidigt indtil slagtetidspunktet uden at blive fodret. 4) Akvakulturdyr: Alle akvatiuske dyr, der indgår i akvakultur. 5) Akvatiske dyr: Dyr af følgende arter på alle udviklingstrin, herunder æg, sæd og gameter: a) Fisk, der tilhører overklassen Agnatha og klasserne Chondrichthyes, Sarcopterygii og Actinopterygii. b) Akvatiske bløddyr, der tilhører rækken Mollusca. c) Akvatiske krebsdyr, der tilhører underrækken Crustacea. 6) Besætning: En samling af dyr af samme dyreart, som anvendes til et bestemt formål, som er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person. 7) Besætningsdyrlæge: Den dyrlæge, med hvem den ansvarlige for besætningen har indgået aftale om sundhedsrådgivning. 8) VetStat: Fødevarestyrelsens register, jf. § 17, i lov om dyrlæger.