Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 318/2021 · Bekendtgørelse om tilskud til vådområdeprojekter og lavbundsprojekter

BEK 318/2021 Art. 13

Krav til projektet

In forceOfficial text

Etablering af et lavbundsprojekt, jf. § 3, nr. 4, skal opfylde følgende: 1) Minimum 75 pct. af projektområdet skal være beliggende på kulstofrige lavbundsjorder med minimum 6 % organisk kulstofindhold, jf. dog stk. 2. 2) Projektet skal være beliggende i et delvandopland med forventet kvælstofreduktionseffekt af lavbundprojekter, jf. bilag 2, jf. dog stk. 3. 3) Projektet kan bidrage til at reducere kvælstofbelastningen fra et delvandopland, hvor der fortsat vurderes at være et kvælstofindsatsbehov for at nedbringe kvælstofbelastningen, jf. bilag 2, jf. dog stk. 3. 4) Projektet indebærer, at der sker en ekstensivering af landbrugsdriften med henblik på at reducere mængden af CO2-ækvivalenter med mindst 13 ton pr. ha pr. år, jf. dog stk. 2. 5) Projektet bidrager med mindst 30 kg kvælstof pr. ha pr. år til at reducere kvælstofbelastningen fra et delvandopland, hvor der vurderes at være et kvælstofindsatsbehov for reduktion af kvælstofudledning, jf. dog stk. 3. 6) Projektet skal være omkostningseffektivt, jf. de vejledende gennemsnitlige referenceværdier i bilag 4. En samlet pris på mere end 3 gange den vejledende gennemsnitlige referenceværdi anses ikke for omkostningseffektiv, jf. dog stk. 4. 7) Projektet skal fremme naturlig hydrologisk tilstand i projektområdet i videst muligt omfang. 8) Projektet må ikke føre til en forøget fosforudledning, der har en væsentlig negativ effekt på omgivelserne. 9) Projektet bidrager til at fremme naturens kvalitet og til at skabe sammenhængende og robuste naturområder.

Stk. 2. Kravene i stk. 1, nr. 1 og 4, kan fraviges i særlige tilfælde.

Stk. 3. Kravene i stk. 1, nr. 2, 3 og 5, kan fraviges, såfremt projektet kan bidrage med en reduktion af mængden af CO2-ækvivalenter med mindst 13 ton pr. ha pr. år eller projektet er beliggende i tilknytning til et Natura 2000-område, hvor projektet bidrager til at udvide eller understøtte naturtyper eller artslevesteder, jf. bilag 7.

Stk. 4. En samlet pris på mere end 3 gange den vejledende gennemsnitlige referenceværdi kan efter en konkret vurdering anses som omkostningseffektiv, hvis projektet vil have betydelig effekt i forhold til formålet med lavbundsprojekter.