Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 1485/2020 · Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i akvakultur

BEK 1485/2020 Art. 17

Udbetaling af tilskud

In forceOfficial text

Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse over betalte tilskudsberettigede udgifter. Anmodning om udbetaling af tilskud skal indsendes på det udbetalingsskema, der findes på Fiskeristyrelsens hjemmeside, og vedlægges 1) alle udgiftsbilag, 2) dokumentation for betaling af udgifterne, 3) dokumentation for eventuelt afholdte udbud, 4) dokumentation for eventuelle offentlige tilskud og 5) alle nødvendige tilladelser til projektet fra offentlige myndigheder, bortset fra den nye eller reviderede emissionsbaserede miljøgodkendelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Anmodningen om slutudbetaling skal derudover vedlægges 1) en ny eller revideret emissionsbaseret miljøgodkendelse, 2) dokumentation for, at tilsagnshaver har et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til projektet, jf. artikel 125, stk. 4, b) i forordning nr. 2013/1303/EU, 3) en underskrevet bekræftelse på, at ansøger og alle ansøgers akvakulturanlæg er antagelige i medfør af artikel 10, stk. 1, i forordning nr. 2014/508/EU, 4) en underskrevet tro- og love erklæring om, at hverken ansøger eller nogen af ansøgers akvakulturanlæg har begået svig i forbindelse med EFF eller EHFF, som omhandlet i artikel 10, stk. 3, i forordning nr. 2014/508/EU, og 5) en slutrapport, der skal udfærdiges på et særligt skema, der findes på Fiskeristyrelsens hjemmeside.

Stk. 3. Fiskeristyrelsen kan afvise at behandle en udbetalingsanmodning, hvis bilagene jf. stk. 1, ikke indsendes i overskuelig form, herunder hvis der vedlægges bilag, som ikke er relevante for tilsagnet.

Stk. 4. Tilskud kan udbetales i en rate og en slutudbetaling. Rateudbetalingen skal udgøre mindst 20 pct. og højst 80 pct. af det samlede tilsagnsbeløb.

Stk. 5. Anmodning om slutudbetaling skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest den 1. juni 2023.

Stk. 6. Inden slutudbetaling er det en betingelse, at Fiskeristyrelsens har godkendt slutrapporten.

Stk. 7. Alle udgifter skal være afholdt og betalt af tilsagnshaver. De skal være betalt senest på tidspunktet, hvor udbetalingsanmodningen indsendes, jf. stk. 5.

Stk. 8. Hvis der i anmodningen om udbetaling indgår faktura, som er udstedt af en leverandør, som ikke er uafhængig af tilsagnshaver, giver Fiskeristyrelsen højst tilskud til kostprisen. Tilsagnshaver skal dokumentere kostprisen. Hvis kostprisen ikke dokumenteres, og Fiskeristyrelsen ikke kan fastsætte kostprisen skønsmæssigt, vil fakturabeløbet blive nedsat med 25 pct., før tilskuddet beregnes.