Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 730/2020 · Bekendtgørelse om flyvehavre

BEK 730/2020 Art. 3

In forceOfficial text

Planter eller plantedele af flyvehavre, herunder friske eller tørrede buketter med indhold af flyvehavreplanter, må ikke sælges eller overdrages.

Stk. 2. Det er ikke tilladt at udlægge fugle- eller vildtfoder med indhold af flyvehavre eller på anden måde at sprede flyvehavre.

Stk. 3. Organisk materiale, herunder husdyrgødning, der formodes eller vides at indeholde flyvehavre, må ikke anvendes til gødskning, sælges eller overdrages, med mindre det er behandlet således, at det ikke indeholder spiredygtige flyvehavrekerner.

Stk. 4. Varer bestemt til konsum eller foderbrug, der formodes eller vides at indeholde flyvehavrekerner, må ikke udleveres til den endelige forbruger, før det er konstateret, at partiet er fri for flyvehavre eller behandlet således, at der ikke kan forekomme spiredygtige flyvehavrekerner.

Stk. 5. Frø til såning af arter, der ikke er omfattet af bekendtgørelserne om sædekorn og markfrø, og som kan indeholde flyvehavre, må ikke udleveres til den endelige forbruger, før det er konstateret, at partiet er fri for flyvehavrekerner.