Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 677/2020 · Bekendtgørelse om firmapensionskassers indberetning og følsomhedsanalyser

BEK 677/2020 Art. 2

Regelmæssig tilsynsindberetning

In forceOfficial text

Firmapensionskasser skal løbende indberette følgende oplysninger til Finanstilsynet: 1) Solvensforhold, herunder i form af den opgjorte basiskapital, jf. § 53 i lov om firmapensionskasser, og det opgjorte kapitalkrav, jf. kapitel 9 i lov om firmapensionskasser. 2) De opgjorte pensionshensættelser, jf. § 51 i lov om firmapensionskasser. 3) Resultaterne af følsomhedsanalyserne, jf. §§ 3-5. 4) Vurdering af egen risiko, jf. § 7 i bekendtgørelse om ledelse og styring af firmapensionskasser. 5) Oplysninger om grænseoverskridende aktiviteter, jf. § 90, stk. 2, i lov om firmapensionskasser. 6) Registrerede aktiver i henhold til bekendtgørelse om registrering af aktiver i forsikringsselskaber og firmapensionskasser. 7) EIOPA-indberetninger, jf. stk. 3.

Stk. 2. Firmapensionskasser skal foretage de regelmæssige tilsynsindberetninger, jf. stk. 1, nr. 1-3, og de regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med skemaer og vejledninger hertil udfærdiget af Finanstilsynet.

Stk. 3. Firmapensionskasser skal årligt og kvartalsvist foretage indberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med skemaer og vejledninger hertil udfærdiget af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA).