Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 516/2020 · Bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale

BEK 516/2020 Art. 2

Anvendelsesområde m.v

In forceOfficial text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Bypass: Videreførelse nedstrøms på kysten af sediment, som er ophobet som følge af et fast anlæg, en sejlrende, et havnebassin el.lign., jf. § 16 b, stk. 1, nr. 1, i lov om kystbeskyttelse m.v. 2) Nyttiggørelse: Anvendelse af oprensnings- og uddybningsmateriale, jf. § 20 b i lov om råstoffer eller § 16 b, stk. 1, nr. 2, i lov om kystbeskyttelse m.v. 3) Klapning: Dumpning af oprensnings- og uddybningsmateriale, jf. § 26, stk. 1, i lov om beskyttelse af havmiljøet. 4) Oprensnings- og uddybningsmateriale: Havbundsmateriale, der fremkommer ved oprensning eller uddybning af havne og sejlrender, eller når der i andre tilfælde er brug for oprensning eller uddybning på søterritoriet, jf. § 20 c i lov om råstoffer. Dette omfatter alle tilfælde, hvor der er behov for at fjerne havbundsmateriale for at vedligeholde eller forøge vanddybden eller for at anbringe et anlæg m.v. på havbunden, og hvor fjernelsen er tilladt, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 4, i lov om kystbeskyttelse m.v., § 2, stk. 2, i lov om havne, eller lovgivningen i øvrigt. 5) Optagningsområde: Det område, hvorfra sedimentet eller oprensnings- og uddybningsmaterialet fjernes. 6) Placeringsområde: Det område, hvor sedimentet eller oprensnings- og uddybningsmaterialet placeres ved bypass eller nyttiggørelse. 7) Klapplads: Det område, hvor oprensnings- og uddybningsmaterialet bortskaffes ved klapning. 8) Fastmål: Volumen af materialet inden optagning. 9) Lastemål: Volumen af materialet i lasten.