BEK 1411/2019 · Bekendtgørelse om undtagelser for større nye anlæg i naturgasinfrastrukturen
BEK 1411/2019 Art. 11
Afgørelsen offentliggøres på Forsyningstilsynet hjemmeside.
Stk. 2. Forsyningstilsynet underretter både Europa-Kommissionen og ACER om sin afgørelse og alle oplysninger, der er relevante for den.
Stk. 3. I tilfælde omfattet af § 3, nr. 4, litra b, hvor Forsyningstilsynet samarbejder med andre regulerende myndigheder, og er blevet enige om en undtagelse inden for seks måneder efter sidste ansøgning til en af de involverede regulerende myndigheder, underrettes ACER.
Stk. 4. Oplysninger efter stk. 2 og 3 skal navnlig omfatte: 1) En detaljeret begrundelse for på hvilket grundlag Forsyningstilsynet har indrømmet eller afvist en undtagelse, herunder med henvisning til den eller de relevante numre i § 3, nr. 1-4 samt de finansielle oplysninger, der begrunder behovet for undtagelsen. 2) Den analyse, der er foretaget af konkurrencevirkningen og den effektive funktion af det indre marked for naturgas som følge af indrømmelsen af undtagelsen. 3) Begrundelsen for den periode, undtagelsen skal gælde, samt for andelen af den samlede kapacitet for den pågældende naturgasinfrastruktur, som har fået indrømmet undtagelsen. 4) Resultatet af høring af de berørte regulerende myndigheder såfremt undtagelsen har nødvendiggjort sådanne høringer. 5) Infrastrukturens bidrag til en diversificering af naturgasforsyningen.
Stk. 5. Forsyningstilsynet er forpligtet til inden for en måned at trække sin afgørelse om undtagelse tilbage eller ændre den, hvis Europa-Kommissionen træffer afgørelse herom.