Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 479/2019 · Bekendtgørelse om forberedende grunduddannelse

BEK 479/2019 Art. 17

In forceOfficial text

Institutionen registrerer digitalt og i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven elevens deltagelse i undervisningen, herunder deltagelse i elevrådsmøder og møder i faste råd, jf. § 25 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og regler, som er fastsat i medfør heraf. Institutionen registrerer på tilsvarende måde elevens deltagelse i andre obligatoriske aktiviteter, som institutionen afholder, jf. lovens § 40, stk. 1. Institutionen registrerer også elevens ulovlige fravær og anden manglende opfyldelse af elevens møde- og deltagelsespligt og elevens lovlige fravær.

Stk. 2. Institutionens registrering efter stk. 1 sker straks ved begyndelsen af den undervisning eller aktivitet, som eleven har møde- og deltagelsespligt til. Hvis eleven derefter, inden møde- og deltagelsespligten ophører, afbryder sin deltagelse og herved ikke opfylder sin møde- og deltagelsespligt, registrerer institutionen dette straks.

Stk. 3. Institutionen registrerer den faktiske tid, eleven er fraværende fra en undervisningsenhed og aktivitet, som er omfattet af stk. 1 og 2, dog mindst 30 minutter.