Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 405/2019 · Bekendtgørelse for Færøerne om patenter

BEK 405/2019 Art. 6

Ansøgningens sprog og udformning

In forceOfficial text

Beskrivelse med eventuelle tegninger, fotografier og sekvensliste samt patentkrav og sammendrag skal være affattet på dansk eller engelsk.

Stk. 2. Er et dokument affattet på et andet sprog end bestemt i stk. 1, kan Patent- og Varemærkestyrelsen kræve, at der indleveres en oversættelse til dansk eller engelsk inden for en frist, som styrelsen fastsætter. Oversættelser kan kræves bekræftet af en translatør eller på anden nærmere bestemt fastsat måde.

Stk. 3. Hvis en ansøgning er nyhedsundersøgt og patenterbarhedsvurderet på basis af dokumenter, som ikke er affattet på dansk, skal patentkravene indleveres på dansk, når Patent- og Varemærkestyrelsen har vurderet, at patentet kan meddeles. Beskrivelse med eventuelle tegninger, fotografier og sekvensliste samt sammendrag skal foreligge enten på dansk eller engelsk.