Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 150/2019 · Bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration

BEK 150/2019 Art. 16

Krav til a-kassernes it-systemer og sikkerhed

In forceOfficial text

A-kasserne skal have en skriftlig it-sikkerhedspolitik, der sikrer de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med god databehandling.

Stk. 2. It-sikkerhedspolitikken skal indeholde forholdsregler med henblik på at forhindre uvedkommendes adgang til personoplysninger. Det skal fremgå, 1) at kun personale, der er beskæftiget med behandling af personoplysninger, eller for hvem adgang til oplysninger er nødvendig med henblik på revision eller drifts- og systemtekniske opgaver, kan autoriseres og som sådan have adgang til personoplysninger i det nødvendige omfang, og 2) at den enkelte medarbejder skal have tildelt brugerrettigheder og anvende et fortroligt password.

Stk. 3. Hvis a-kasserne bruger en databehandler, skal a-kasserne ved en skriftlig aftale sikre sig, at databehandleren alene handler efter instruks fra a-kasserne, og at databehandleren herudover træffer de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.

Stk. 4. Der skal fastsættes særlige retningslinjer i it-sikkerhedspolitikken, hvis a-kasserne har hjemmearbejdspladser med adgang til personfølsomme oplysninger.

Stk. 5. A-kasserne skal vurdere deres it-sikkerhedspolitik, hvis der sker lovmæssige, teknologiske eller organisatoriske forandringer af betydning for it-sikkerheden i a-kassen. A-kasserne skal revidere deres it-sikkerhedspolitik mindst 1 gang om året.

Stk. 6. Brugeren skal forud for adgang til indkomstregistret, CPR og CVR have underskrevet en erklæring om, at vedkommende er bekendt med reglerne for anvendelse af systemet og konsekvenserne af overtrædelser.