Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 1169/2018 · Bekendtgørelse om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser

BEK 1169/2018 Art. 14

Teoretisk pædagogikum

In forceOfficial text

Der kan klages over: 1) Retlige forhold. 2) Eksaminationsgrundlaget, herunder opgaven og dens forhold til uddannelsens mål og krav. 3) Prøveforløbet. 4) Bedømmelsen.

Stk. 2. Hvis klagen vedrører bedømmelsen eller øvrige forhold, der vedrører censorerne, forelægger Styrelsen for Undervisning og Kvalitet hurtigst muligt klagen for censorerne med anmodning om, at de hver afgiver en faglig udtalelse inden for en frist på normalt to uger. Hvis klagen vedrører andre forhold, indhentes udtalelsen i stedet fra universitetet eller ansættelsesinstitutionen. I fristen indgår juli måned ikke. Styrelsen forelægger udtalelserne for klageren, der gives lejlighed til at komme med eventuelle kommentarer inden en uge. Styrelsen træffer herefter en afgørelse.

Stk. 3. Styrelsens afgørelse kan gå ud på 1) tilbud om ombedømmelse eller omprøve i de tilfælde, hvor der klages over selve bedømmelsen af prøven, 2) tilbud om ombedømmelse eller omprøve i de tilfælde, hvor der er tale om klage over eksaminationsgrundlaget eller omstændigheder ved prøvens gennemførelse, som kan have haft betydning på prøveforløbet, eller 3) at klageren ikke får medhold.

Stk. 4. Afgørelsen meddeles hurtigst muligt klageren. Mulighed for såvel ombedømmelse som omprøve gives som et tilbud til klager. Klager skal i afgørelser, der er truffet i henhold til stk. 3, nr. 1, ved tilbud om ombedømmelse eller omprøve orienteres om, at accept af tilbuddet kan resultere i en lavere karakter end den påklagede. Klager skal i afgørelser, der er truffet i henhold til stk. 3, nr. 2, ved tilbud om omprøve eller ombedømmelse orienteres om, at accept af tilbuddet ikke kan resultere i en lavere karakter end den påklagede. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet orienterer censorerne om afgørelsen.

Stk. 5. I de tilfælde, hvor klageren har accepteret et tilbud om ombedømmelse eller omprøve, jf. stk. 3, nr. 1, udpeger styrelsen nye censorer, som fastsætter karakteren.