Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 240/2018 · Bekendtgørelse om gasdistributionsselskaber

BEK 240/2018 Art. 12

Gasdistributionsselskabernes virksomhed

In forceOfficial text

Gasdistributionsselskaber har følgende opgaver: 1) Gasdistributionsselskabet skal føre tilsyn med gasinstallationer inden for eget forsyningsområde efter Sikkerhedsstyrelsens instrukser. 2) Gasdistributionsselskabet skal føre kontrol med stikledninger og egne distributionsledninger i overensstemmelse med bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg og Sikkerhedsstyrelsens instrukser. 3) Gasdistributionsselskabet skal opretholde certificeringen af kvalitetsledelsessystemet. 4) Gasdistributionsselskabet skal indberette dokumentation og fejlregistreringer fra udførte tilsyn og kontroller elektronisk til Sikkerhedsstyrelsen efter styrelsens instrukser. 5) Gasdistributionsselskabet skal have et konstantvirkende alarmberedskab, der sikrer hurtig indgriben i tilfælde af gaslugt, ulykker eller farlige hændelser ved gasinstallationer inden for selskabets forsyningsområde. 6) I tilfælde af en ulykke eller farlig hændelse skal gasdistributionsselskabet have et fungerende beredskab til hurtig afbrydelse af ledningsført gas, herunder eventuelle stigestrenge. 7) Gasdistributionsselskabet skal sagsbehandle tilsynene efter gassikkerhedslovens § 24, stk. 1 og 2, i overensstemmelse med forvaltningsretten, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven og lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. 8) Gasdistributionsselskabet skal føre kontrol med, at den gas, der leveres, er i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om gaskvalitet, herunder odorisering. 9) Gasdistributionsselskabet skal føre et register over installationsadresser og stikledninger, der ikke er frakoblet gasforsyningen. 10) Gasdistributionsselskabet skal systematisk vedligeholde egne måler- og regulatorarrangementer. 11) Gasdistributionsselskabet skal indberette alle ulykker og farlige hændelser, der kommer til selskabets kendskab, elektronisk til Sikkerhedsstyrelsen. 12) Gasdistributionsselskabet skal straks underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis selskabet får kendskab til systematiske materiel- eller installationsfejl.

Stk. 2. For flaskegasdistributionsselskaber med udvidet forretningsområde finder stk. 1, nr. 1, kun anvendelse, når der er tale om installationer, der forsynes med gasflasker med tilladelig fyldning på over 11 kg, fra tanke eller med ledningsført flaskegas.

Stk. 3. For flaskegasdistributionsselskaber med udvidet forretningsområde finder stk. 1, nr. 5, kun anvendelse, når der er tale om installationer, der forsynes fra tanke, med ledningsført flaskegas eller hvor gasdistributionsselskabet har indgået fast leveringsaftale.