Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 1357/2017 · Bekendtgørelse om autorisation til udførelse af opgaver på Søfartsstyrelsens vegne

BEK 1357/2017 Art. 2

In forceOfficial text

Bekendtgørelsen omfatter følgende opgaver: 1) Måling af skibe. 2) Opmåling af lastrum i fiskefartøjer med en længde over 17 meter. 3) Udførelse af krængningsprøver og udarbejdelse af letvægtsopgørelser. 4) Radiosyn på fiskeskibe samt på lastskibe under 300 bruttotons. 5) Elektronisk afprøvning af LRIT-udstyr. 6) Periodiske syn af fiskeskibe, herunder syn af den udvendige bund på oplagte fiskeskibe. 7) Hejsemidler og lossegrej m.v. i skibe. 8) Periodiske eftersyn af udsætningsmidler i skibe. 9) Kontrol i henhold til MARPOL, Annex II. 10) Test af emballage godkendt i henhold til IMDG-koden. 11) Godkendelse og besigtigelse af husbåde og flydende konstruktioner. 12) Støjmåling på skibe.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen fastsætter de nærmere kvalifikationskrav, som skal være opfyldt for at udføre opgaver som anført i stk. 1 på Søfartsstyrelsens vegne, herunder krav til kvalitetssikringssystemet med beskrivelse af det krævede udstyr, arbejdsprocessen, habilitetsforhold, registreringer samt personalets kvalifikationer. Kravene er beskrevet på Søfartsstyrelsens hjemmeside.