BEK 1105/2017 Art. 8
Vurdering vedrørende påvirkning af Natura 2000-områder
For ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, hvor sagsbehandlingen ikke afsluttes efter § 4, stk. 1, skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen foretage en vurdering af, om ændringen eller udvidelsen i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.
Stk. 2. Hvis Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer, at ændringen eller udvidelsen af anlægsprojektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal styrelsen, før der kan træffes afgørelse efter § 3, stk. 1, nr. 2, foretage en nærmere konsekvensvurdering af virkningerne af ændringen eller udvidelsen på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område.
Stk. 3. Når der skal foretages en konsekvensvurdering efter stk. 2, skal Vejdirektoratet efter anmodning fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen tilvejebringe et udkast til konsekvensvurdering til brug for styrelsens sagsbehandling.