Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 721/2017 · Bekendtgørelse om lovvalg mv. ved krisehåndtering af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I

BEK 721/2017 Art. 8

Penge- og realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I og deres filialer, der er oprettet i et andet land inden for den Europæiske Union, eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område

In forceOfficial text

Når en rekonstruktion, tvangsakkord, tvangsopløsning eller konkurs er indledt, skal tillidsmændene, rekonstruktøren, likvidator eller kurator straks og individuelt underrette de kendte kreditorer, som har deres sædvanlige bopæl, deres hjemsted eller deres vedtægtsmæssige hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 2. Underretningen efter stk. 1 skal navnlig indeholde oplysninger om: 1) frister, 2) sanktioner, hvis fristerne ikke overholdes, 3) hvortil fordringer skal anmeldes, og 4) om kreditorer med privilegerede krav eller separatiststilling eller anden fortrinsret skal anmelde deres fordring.

Stk. 3. Til underretningen benyttes en formular på alle Den Europæiske Unions officielle sprog med overskriften »Opfordring til anmeldelse af fordringer. Angivne frister skal overholdes.«

Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse, hvis der iværksættes afviklingsforanstaltninger i medfør af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.