Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

LOV 1155/2021 · Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter

LOV 1155/2021 Art. 39

Grænseoverskridende virksomhed

In forceOfficial text

Et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan begynde at udøve grænseoverskridende tjenesteydelser her i landet, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet. Investeringsselskabet kan yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1, hvis investeringsservicerne og -aktiviteterne er omfattet af investeringsselskabets tilladelse i hjemlandet.

Stk. 2. Finanstilsynet skal modtage følgende oplysninger fra hjemlandets tilsynsmyndigheder: 1) En driftsplan indeholdende oplysninger om de planlagte investeringsservicer og -aktiviteter og eventuelle accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1. 2) En erklæring om, at tjenesteydelserne er omfattet af investeringsselskabets tilladelse i hjemlandet. 3) Oplysning om, hvorvidt investeringsselskabet har til hensigt at anvende tilknyttede agenter, der er etableret i hjemlandet, og identiteten på disse.