Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

LOV 869/2020 · Lov om Seniorpensionsenheden

LOV 869/2020 Art. 12

Regnskab og revision

In forceOfficial text

Bestyrelsen for Seniorpensionsenheden udnævner en revisor for Seniorpensionsenhedens virksomhed.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som den revisor, der er udnævnt af bestyrelsen for Seniorpensionsenheden.

Stk. 3. Bestyrelsen for Seniorpensionsenheden kan bestemme, at der skal oprettes en intern revision, der ledes af en revisionschef.

Stk. 4. Ved revisorskifte skal både bestyrelsen for Seniorpensionsenheden og den afgående revisor orientere beskæftigelsesministeren om årsagen til skiftet.

Stk. 5. Efter revision af årsregnskabet forsyner revisionen det med en påtegning om, at det er revideret.

Stk. 6. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller aflæggelse af årsrapporten.

Stk. 7. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de sager, der har betydning for revisionen eller aflæggelse af årsrapporten, hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.