BEK 604/2026 · Bekendtgørelse om indretning af skurvogne og lignende
BEK 604/2026 Art. 5
Indretning
Omklædningsrums gulvareal skal udgøre mindst 1 m 2 for hver person.
Stk. 2. Rummet skal være forsynet med to aftræksventiler på mindst 100 cm 2 , mekaniske ventilatorer eller lignende.
Stk. 3. Rummet skal være udstyret og indrettet, så følgende krav er opfyldt: 1) Gangtøj og arbejdstøj skal kunne opbevares adskilt, enten i 2 skabe til hver person eller i et lodret opdelt skab. 2) De indvendige mål i skabene skal mindst være 25 cm x 50 cm x 170 cm. Målene skal i et opdelt skab mindst være 50 cm x 50 cm x 170 cm. 3) Skabene skal være aflåselige og forsynet med hylde. 4) Skabene skal være ventilerede til det fri, f.eks. ved fælles aftræk. 5) I forbindelse med skabene skal der være anbragt en bænk. 6) Arbejdstøj skal kunne tørres i et tørreskab i skurvognen, jf. dog § 17, stk. 3. og § 18.
Stk. 4. Der skal være indvendig adgang i skurvognen fra omklædningsrum til vaske- og brusefaciliteter, der skal opfylde følgende krav: 1) Håndvaske skal være forsynet med rindende koldt og varmt vand. Der må højst være 5 personer om 1 håndvask. I stedet for håndvaske kan der indrettes vaskerende med mindst 1 blandingsbatteri for hver 5 personer. Gulvarealet omkring hver håndvask eller blandingsbatteri skal mindst udgøre 1 m 2 . 2) Ved håndvaske skal der være mulighed for at have de fornødne rensemidler, jf. dog § 17, stk. 1. 3) Brusebade skal være forsynet med rindende varmt og koldt vand. Der må højest være 10 personer om 1 brusebad. 4) Brusebadet skal have et forrum med aflåselig dør, siddeplads og mulighed for ophængning eller aflægning af rent og beskidt tøj på en hensigtsmæssig måde. Forrummet skal kunne holdes tørt under brug af badet. Gulvarealet i brusebadet og forrummet skal tilsammen være mindst 1,8 m 2 , jf. dog § 17, stk. 4 og § 18. 5) Der skal være udluftning ved brusebade i tilstrækkeligt omfang ved mekanisk ventilation, jf. dog § 17, stk. 5.