BEK 604/2026 · Bekendtgørelse om indretning af skurvogne og lignende
BEK 604/2026 Art. 4
Indretning
Spiserum skal have et gulvareal, der udgør mindst 0,9 m 2 pr. person, der benytter det samtidigt, med et tillæg på 1 m 2 til det samlede gulvareal.
Stk. 2. Spiserum skal være særskilt. Mad og drikke skal kunne opbevares sundhedsmæssigt forsvarligt. Der skal være et køleskab, og der skal være mulighed for at varme mad, vand til kaffe og lignende, jf. dog § 17, stk. 2.
Stk. 3. Spisepladsen skal indeholde et antal borde og siddepladser, der står i passende forhold til antallet af brugere.
Stk. 4. Rummet skal være forsynet med mindst 2 aftræksventiler på mindst 100 cm 2 pr. ventil, mekaniske ventilatorer eller lignende.
Stk. 5. Spiserummet skal være forsynet med et vinduesareal svarende til mindst 10 % af gulvarealet. Mindst ét vindue skal kunne åbnes og kunne fungere som redningsåbning.
Stk. 6. Vinduer skal være forsynede med solafskærmning, f.eks. gardiner.