Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 214/2026 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til tandtekniker

BEK 214/2026 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

Uddannelsen varer fra 3 år til 4 år og 6 måneder, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed er inklusive grundforløbets 1. og 2. del på hver 20 uger og hovedforløbet.

Stk. 2. For elever, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer uddannelsens hovedforløb 2 år på uddannelsens trin 1, hvoraf skoleundervisningen udgør 40 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Hovedforløbet på uddannelsens trin 2 varer yderligere 1 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 20 uger fordelt på mindst to skoleperioder.

Stk. 3. For elever, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv), varer hovedforløbet 1 år og 11 måneder på uddannelsens trin 1, hvoraf skoleundervisningen udgør 36 uger. Hovedforløbet på uddannelsens trin 2 varer yderligere 11 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 18 uger.

Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv2-forløb).

Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 varer uddannelsens hovedforløb for elever i eux-forløb 3 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 92,6 uger fordelt på mindst fire skoleperioder.