BEK 214/2026 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til tandtekniker
BEK 214/2026 Art. 1
Erhvervsuddannelsen til tandtekniker har til formål at kvalificere eleven til at kunne fremstille, reparere og tilpasse fast og aftagelig protetik, tandreguleringsapparater og implantatløsninger.
Stk. 2. Eleven skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til tandtekniker for det speciale, som eleven har valgt, jf. stk. 3.
Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med et af følgende trin og specialer: 1) Trin 1 med et af følgende specialer, indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring: a) Profil i fast protetik. b) Profil i aftagelig protetik. 2) Trin 2 med et af følgende specialer, indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring: a) Tandtekniker i fast protetik. b) Tandtekniker i aftagelig protetik.
Stk. 4. Specialerne på trin 1 giver adgang til uddannelsens trin 2.
Stk. 5. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb på specialerne tandtekniker i fast protetik og tandtekniker i aftagelig protetik efter teknisk eux-model D, jf. bilag 5 til bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb.
Stk. 6. Grundforløbet kan ikke erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed.