BEK 942/2025 Art. 49
Sikkerhedsstillelse for håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr til brug for private husholdninger
Hvis en producent ikke er medlem af en kollektiv ordning og ikke har indsamlet de tildelte mængder affald af elektrisk og elektronisk udstyr, jf. kapitel 9, frigiver Dansk Producentansvar sikkerhedsstillelsen, jf. § 43, helt eller delvist afhængigt af producentens indsamlede mængder, og fordeler den forholdsmæssigt til de producenter og kollektive ordninger, der har indsamlet større mængder affald af elektrisk og elektronisk udstyr end tildelt.
Stk. 2. Hvis en producent eller kollektiv ordning ikke afhenter det tildelte affald af elektrisk og elektronisk udstyr inden for de fastsatte tidsfrister og ikke betaler de dokumenterede udgifter, jf. bilag 9, punkt 2.1 og 2.1.5, frigives sikkerhed stillet i henhold til §§ 43-45 af Dansk Producentansvar til kommunalbestyrelsen til brug for betaling af tilbagetagning og særskilt håndtering samt administrationsomkostninger, jf. § 34.
Stk. 3. Hvis en producent eller kollektiv ordning, som har stillet sikkerhed, ophører i en tildelingsperiode, jf. § 31, frigives sikkerhedsstillelsen af Dansk Producentansvar til den producent eller kollektive ordning, som ved tildeling i tildelingsperioden overtager forpligtelsen og afhenter affaldet af det elektriske og elektroniske udstyr.