BEK 494/2025 Art. 3
Formål, anvendelsesområde og definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Affald: Affald som defineret i artikel 3, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald (affaldsdirektivet), med undtagelse af stoffer, der er blevet bevidst ændret eller forurenet med henblik på at opfylde denne definition. 2) Anden produktion: En produktionsproces, der ikke er drift af landbrugsarealer, skovbrug eller træindustri. Omfatter blandt andet husdyrproduktion og spildevandsrensning. 3) Andre træbevoksede arealer: Arealer på over 0,5 ha, som ikke er klassificeret som ”skov”, med træer af en højde på mere end 5 meter og et kronedække på 5-10 pct. eller træer, der kan nå disse tærskler på stedet, eller med en kombineret dækning af krat, buske og træer på over 10 pct., med undtagelse af arealer, der overvejende anvendes til landbrug eller bymæssig bebyggelse. 4) Anlæg: En teknisk enhed, der producerer elektricitet, opvarmning og køling ud fra biomassebrændsler eller flydende biobrændsler, eller producerer, opgraderer eller renser gasformige biomassebrændsler. 5) Biomasse: Den bionedbrydelige del af primære produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af affald, herunder industriaffald, samt træaffald og kommunalt fast affald af biologisk oprindelse. 6) Biomasse fra landbrug: Biomasse, som er produceret ved landbrugsdrift af dyrkede arealer. 7) Biomasse fra skov: Biomasse, som er produceret ved skovbrug. Dette omfatter træbiomasse fra arealer, der er defineret som ”skov” i nærværende bekendtgørelse. 8) Biomassebrændsler: Gasformige og faste brændsler produceret af biomasse. 9) Biomassetype: Den underkategori som biomassen henhører til, og som kan have betydning for, hvilke krav virksomheden skal opfylde for den pågældende biomasse. En oversigt over biomassetyper fremgår af Energistyrelsens hjemmeside. 10) Biogas: Gasformige brændsler produceret af biomasse. Dette omfatter både biogas produceret ved anaerob omsætning af organisk materiale og ved termisk forgasning af biomasse. 11) Drivhusgasemissioner: Udledning af CO2 (kuldioxid), CH4 (metan) og N2O (lattergas). 12) Dødt ved: Som defineret i artikel 2 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2448 af 13. december 2022 om fastsættelse af den operationelle vejledning om dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne for skovbiomasse som fastlagt i artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001. 13) EU’s fossile reference: Den procentvise besparelse af drivhusgasser beregnet i forhold til en fossil reference som angivet i VE-direktivet. 14) Faste biomassebrændsler: Biomassebrændsler lavet af træ fra skov, landbrug og ikkeskov, træaffald og fast kommunalt affald, halm og andre faste biomasser fra landbrug samt restprodukter fra træindustri og faste affalds- og restprodukter fra anden produktion. 15) Flydende biobrændsler: Flydende brændsel til energiformål, bortset fra transport, herunder elektricitet og opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af biomasse. 16) Frivillig ordning: Som defineret i artikel 2, nr. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 af 14. juni 2022 om regler for verifikation af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier og kriterier for lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen. 17) Forgasningsgas: Gas produceret ved termisk forgasning af biomasse. 18) Forringelse af skov: Strukturelle ændringer af skovdække i form af omlægning fra primærskove eller gammelgroede skove til plantede skove, herunder plantageskove, eller andre træbevoksede områder. 19) Gammelgroede skove som defineret i det land, hvor skoven er beliggende: En gammelgroet skov i Danmark er en skovbevoksning eller et skovområde bestående af hjemmehørende træarter, der primært har udviklet sig ved naturlige processer, strukturer og dynamikker, der normalt forbindes med sene successionsmæssige udviklingsfaser i primære eller uforstyrrede skove af samme type. Tegn på tidligere menneskelige aktiviteter kan være synlige, men de forsvinder gradvist eller er for begrænsede til i væsentlig grad at forstyrre naturlige processer. 20) Geografisk oprindelse: Det land eller kildeområde, hvor biomassen opstod som den aktuelle biomassetype, f.eks. hvor biomassen blev høstet, eller hvor den blev til affald eller restprodukt. 21) Godkendt certificeringsordning: En ordning, som Europa-Kommissionen eller Energistyrelsen har bestemt, at virksomheder kan bruge til at dokumentere overholdelse af bestemte krav. 22) Håndbogen: Bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål. 23) Indfyret termisk effekt: Den maksimale indfyrede brændselsmængde pr. tidsenhed, målt i megawatt, som kan tilføres et anlæg, og som enten afbrændes på anlægget til produktion af elektricitet eller opvarmning eller til procesformål, eller som indgår i det biomassebrændsel, som anlægget producerer. 24) Kaskadeanvendelse: Prioritere anvendelsen af biomasse til biomassematerialer højere end til energiudnyttelse, hvor det er muligt, og dermed øge mængden af biomasse, der er til rådighed i systemet. 25) Kildeområde: Geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af biomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med biomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes. 26) Kommunalt fast affald: Blandet affald og særskilt indsamlet affald fra husholdninger, herunder papir og pap, glas, metal, plast, bioaffald, træ, tekstiler, emballage, affald af elektrisk og elektronisk udstyr, udtjente batterier og akkumulatorer samt storskrald, herunder madrasser og møbler, samt blandet affald og særskilt indsamlet affald fra andre kilder, når dette affald med hensyn til type og sammensætning er sammenligneligt med affald fra husholdninger. Kommunalt fast affald omfatter ikke affald fra anden produktion, landbrug, skovbrug, fiskeri, septiktanke, spildevandsledninger og spildevandsbehandling, herunder spildevandsslam, udrangerede køretøjer eller bygge- og nedrivningsaffald. 27) Metanisering: Fremstilling af metan ved brug af kuldioxid fra biogasproduktion, hvor der tilføres brint produceret ved elektrolyse. 28) Opgraderingsanlæg: En teknisk enhed, hvori biogas opgraderes til gaskvalitet til at opfylde de gældende krav til, at den teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem gassystemet, jf. § 2, stk. 1, i lov om gasforsyning. 29) Opvarmning: Bygningsopvarmning (også kaldet rumvarme) og varmt vand forsynet til bygninger (også kaldet varmt brugsvand). 30) Plantageskov: Som defineret i artikel 2, nr. 11) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1115. 31) Plantet skov: Som defineret i artikel 2 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2448 af 13. december 2022 om fastsættelse af den operationelle vejledning om dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne for skovbiomasse som fastlagt i artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001. 32) Primærskov: Naturligt forynget skov med hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad. 33) Produktionskapacitet på lang sigt: Som defineret i artikel 2 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2448 af 13. december 2022 om fastsættelse af den operationelle vejledning om dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne for skovbiomasse som fastlagt i artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001. 34) Renafdrift: Et sammenhængende område i en skov, hvor alle eller næsten alle træer er fældet samtidigt. 35) Restprodukt: Et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det primære formål med produktionsprocessen, og hvor processen ikke bevidst er ændret for at producere det. 36) Restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug: Restprodukter, som direkte genereres af landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, og som ikke omfatter restprodukter fra tilknyttede erhvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning. 37) Restprodukter fra landbrugsarealer: Restprodukter fra dyrkning og høst af afgrøder på landbrugsarealer. 38) Rundtræ af industriel kvalitet: Savværkskævler, finérkævler, papirtræ (rundt eller spaltet) samt alt andet rundtræ, der er egnet til industrielle formål, undtagen rundtræ, hvis karakteristika såsom art, dimensioner, rethed og knasttæthed gør det uegnet til industriel anvendelse som defineret og behørigt begrundet af medlemsstaterne i henhold til de relevante skov- og markedsforhold. 39) Råmateriale: Som defineret i artikel 2, nr. 24, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 af 14. juni 2022 om regler for verifikation af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier og kriterier for lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen. 40) Skov: Arealer på over 0,5 ha med træer af en højde på mere end 5 meter og et kronedække på over 10 pct. eller træer, der kan nå disse tærskler på stedet, med undtagelse af arealer, der overvejende anvendes til landbrug eller bymæssig bebyggelse. Som skov regnes desuden områder, der af den kompetente myndighed i landet er defineret som skov. I Danmark anses blandt andet træbevoksede arealer, der er pålagt fredsskovspligt, for skov. Dette gælder også, når de er mindre end 0,5 ha, og når de indeholder skovlysninger, der ikke er træbevoksede. Desuden er skov i Danmark defineret ved en minimumsbredde på 20 meter. 41) Skovcertificeringsordning: En certificeringsordning, der indeholder en standard med kriterier for skovforvaltning, som tager bestemte hensyn til biologiske, økonomiske og sociale forhold, og som skovens ejer eller forvalter forpligter sig til at følge. 42) Sporbarhedscertificering: Certificering af systemer til at viderebringe oplysninger i produktionskæden om biomassens oprindelse og bæredygtighedskarakteristika, som sikrer, at massebalanceprincippet er overholdt, og at output-biomassens karakteristika er dokumenteret i overensstemmelse med tilsvarende input. 43) Træaffald: Træ fra haver, parker og infrastruktur, kildesorteret urent træaffald samt træemballage og andet rent træaffald. 44) Træbiomasse: Biomasse fra skov, restprodukter fra træindustri samt træ fra ikkeskov. 45) Træ fra ikkeskov: Træ fra træbevoksede arealer uden for skovområder, f.eks. fra levende hegn, solitære træer i markskel og andre små træbevoksede arealer i det åbne land, med undtagelse af træ som er omfattet af en anden kategori af biomasse, jf. oversigten på Energistyrelsens hjemmeside. 46) Uafhængig kompetent virksomhed: En af kravet om virksomheders identificering af metantab uafhængig virksomhed, der er kompetent til at foretage identifikation, kortlægning og vurdering af kilder til metantab, der opstår i forbindelse med produktion, opgradering, rensning og anvendelse af biogas hos de af reglerne omfattede virksomheder. Virksomheden skal tillige være kompetent til at udarbejde et program til egenkontrol for at minimere risikoen for metantab. 47) Ubæredygtige bioenergiveje: Kilder til bioenergi, hvor biodiversiteten eller tilstanden af økosystemet risikerer at blive forværret samtidig med, at udledningen af drivhusgasser ikke modvirkes eller kun modvirkes på lang sigt, jf. 2021-rapporten fra Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter om anvendelse af træbiomasse til energiproduktion i EU (”The use of woody biomass for energy production in the EU”). 48) VE-direktivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/2413/EU. 49) VE-loven: Lov om fremme af vedvarende energi. 50) Vedvarende brændstoffer og brændsler: Biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomassebrændsler og vedvarende brændstoffer og brændsler, der ikke er af biologisk oprindelse. 51) Økonomisk aktør: Som defineret i art. 2, nr. 11, i Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 af 14. juni 2022 om regler for verifikation af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier og kriterier for lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen med senere ændringer.