BEK 494/2025 Art. 2
Formål, anvendelsesområde og definitioner
Denne bekendtgørelse finder anvendelse for følgende: 1) Virksomheder, der anvender faste og gasformige biomassebrændsler eller flydende biobrændsler i anlæg til produktion af elektricitet, opgraderet eller renset biogas, forgasningsgas eller biogas fremstillet ved metanisering, opvarmning eller køling, eller der anvender biogas til procesformål. 2) Importører og producenter af træpiller, træbriketter og brænde til energiformål i husholdninger. 3) Verifikatorer, der foretager uafhængig kontrol af dokumentation afgivet i medfør af denne bekendtgørelse eller i medfør af Håndbogen. 4) Certificeringsorganer, der foretager uafhængig kontrol og udsteder overensstemmelseserklæringer (certifikater) inden for rammerne af en frivillig ordning. 5) Med henblik på EU-databasen for vedvarende brændstoffer og brændsler i § 36, virksomheder omfattet af definitionen af ”økonomiske aktører” i Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 med senere ændringer, art. 2, nr. 11), bortset fra økonomiske aktører der leverer til transportsektoren.