BEK 487/2025 · Bekendtgørelse om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE
BEK 487/2025 Art. 33
Undtagelse fra visse vurderinger efter regler på miljø- og naturbeskyttelsesområdet
Net- og lagringsinfrastrukturprojekter, der placeres i et fremskyndelsesområde, der er udpeget i overensstemmelse med § 32, og som opfylder de regler, herunder de afbødende foranstaltninger, der er fastsat efter § 32, stk. 5, undtages af klima-, energi-, og forsyningsministeren fra følgende vurderinger, jf. dog stk. 2: 1) Miljøkonsekvensvurderingen i henhold til § 15 i lov om miljøvurdering. 2) Væsentligheds- og konsekvensvurdering efter: a) § 6 i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. b) §§ 3-5 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. c) § 2 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. d) §§ 3-5 i bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 3) Artsbeskyttelsesvurdering efter: a) § 10 i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. b) § 29 a i lov om naturbeskyttelse. c) § 7 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. d) § 6 a og § 7 i jagt- og vildtforvaltningsloven. e) §§ 4-7 og § 10, stk. 1, i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt. f) § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om æg fra vilde fugle og registrering af ægsamlinger. g) § 7 i bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. h) §§ 4-5 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.
Stk. 2. Undtagelse efter stk. 1, gælder ikke for projekter, som kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet i en anden stat, eller hvis en stat, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad, anmoder herom, jf. miljøvurderingslovens § 38, stk. 1 og 2.