BEK 327/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til branchesamarbejder om cybersikkerhed
BEK 327/2025 Art. 9
Bortfald om tilsagn af støtte
Styrelsen for Samfundssikkerhed kan træffe afgørelse om, at et meddelt tilsagn om støtte helt eller delvist bortfalder samt kræve allerede udbetalt støtte helt eller delvist tilbagebetalt, hvis 1) støttemodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagen, 2) forudsætningerne for tilsagn om støtte er væsentligt ændrede, 3) tilsagnsvilkårene i øvrigt er tilsidesat, eller 4) deltagerne i projektet ikke stiller sig til rådighed for evaluering efter afslutning af projektet, jf. § 12.
Stk. 2. En væsentlig ændring af forudsætningerne, jf. stk. 1, nr. 2, kan være hvis en af støttemodtagerne i et projekt ikke kan deltage i projektet grundet eksempelvis konkurs, likvidation eller lignende. I sådanne tilfælde skal støttemodtager straks kontakte Styrelsen for Samfundssikkerhed og indsende en redegørelse for, hvordan projektet kan fortsætte, herunder om projektet fortsat kan leve op til sit oprindelige formål beskrevet i støttemodtagernes ansøgning.